I de sidste 20 år har Ditte ved siden af sit udøvende virke som sanger, musiker og senere primært komponist, undervist på tværs af niveauer og uddannelsesinstitutioner. Hun har lavet forløb på masteruddannelse i pæd. udvikling, MGK, for psykisk sårbare, musikskolelærere, pædagogstuderende, pædagoger, højskoleelever m. fl.
Som en naturlig del at sit kunstneriske virke, er hun særlig optaget af udvikling af felter som de skabende processer, tværæstetiske skabelsesprocesser og samarbejder, crossover mellem klassisk – rytmisk – folkloristisk musik, metodeudvikling, kunstpædagogik, kunstnerisk udvikling, performance, autonomi og leg.
“Tak for en inspirerende dag, hvor Ditte Rønn-Poulsen hjalp os med at sætte fokus på skabende processer i musikskoleundervisning. Ditte er en dygtig formidler, som forstår at skabe en god balance mellem teori og praktiske øvelser. Oplæggene var velforberedte og meget relevante, og desuden var der flere konkrete ideer, som var lige til at gå til for os lærere. Jeg kan varmt anbefale et kursus med Ditte Rønn-Poulsen. Ditte er en meget engageret og inspirerende person, som brænder for at formidle sine erfaringer med at arbejde skabende med både børn og unge.”
Karina Fredensborg
Musikskoleleder, Lolland Musikskole
Workshops
‘Vi oplever verden med kroppen’
Det kropslige og sanselige gennemsyrer Dittes egen tilgang til de skabende processer og den multidimensionelle leg det er, at skabe noget – men er også en grundsten i hendes kompromisløse insisteren på et helhedsorienteret tilgang til kunst,- og musikpædagogikken.
Med hjertevarmt afsæt i mennesket i musikken har hun over årtier brugt kroppen som anker og idégenerator i det mangefacetterede og abstrakte ‘rum’ man kan beskrives at være i, når man performer, musicerer og skaber musik – på tværs af genrer, æstetiske udtryk, metoder og niveau.
Ditte ser undervisning som et ‘laboratorium’ hvor man bevidst har fokus på proces, eksperimenter, refleksion, dialog og fælles læring – hvor en undersøgende, udforskende og opdagende tilgang er grundlaget for at frigøre både den enkeltes, og det fælles, potentiale.
Gennemgående tror hun på at impuls, sansning, instinkter, tilfældet, retning i kaos, leg, hengivelse, indre nødvendighed, magi, kontakt – er afgørende elementer i både at opnå mere frihed, autonomi og nærvær når man spiller og skaber musik. Og at dette kan øves. Hendes pointer kan derfor inspirere på tværs af institutioner og håndværksmæssigt niveau.
Tidligere workshops og forløb:
– Din Musikalske Krop, AUTOR, kropsligt forløb for professionelle musikere.
– Sceneoptræden, Det Jyske Musikkonservatorium, valgfag.
– Ord & Musikforløb, Forfatterskolen PS! m. forfatter Sofie Kragh-Müller, psykisk sårbare.
– Presence & Flow, Det Jyske Musikkonservatorium.
– Kompositionslaboratoriet, Akademiet Musik +, daghøjskole.
– LydFund, for klassiske og rytmiske elever, MGK Sjælland,
– Kompositionslaboratoriet, Den Rytmiske Højskole.
– Huskunstnerforløb i komposition ud fra malerier, Herning Gymnasium.
– Forløb i Lydjagt, Kreativt Værksted, Hillerød Professionshøjskole.
– Stemmekursus for unge teaterelever, Team Talent.
– Stemmekursus for børnehavepædagoger, Rytmer på Tværs, Kolding.
– m. fl.
Oplæg
Ditte laver oplæg med praktisk vidensdeling om sit kunstneriske virke og inspirerende oplæg/workshops om tværæstetiske skabelsesprocesser for undervisere.
Hun er desuden kapitelforfatter på bogen: ‘Egne Veje – udvikling af en skabende musikpædagogik’.
Tidligere oplæg:
– Oplæg om samarbejde med CHPEA Museum, Rytmisk Musikkonservatorium
– Workshop for undervisere i tværæstetiske skabelsesprocesser, Frederiksberg Musik,- og Kulturskole.
– Oplæg om samarbejde med Tegners Museum, Rytmisk Musikkonservatorium
– Oplæg om skabelsesprocesser, Frederiksberg Musik,- og Kulturskole.
– Oplæg om tværæstetiske processer bla. huskunstnerforløb, Skabertrang, Roskilde.
– Oplæg & workshop om skabelsesmetoder for klassiske og rytmiske undervisere, Lolland Musikskole
Henvendelser omkring workshops eller kunstpædagogiske/kunstneriske oplæg er meget velkommen på mail eller telefon.