JOURNAL 2019
af Morten Søndergaard,
Gyldendal
Uropførelse af NOF4 i Litteraturhaus
Figura Festspiele
November 2022
Journal 2019 er en unik bogudgivelse af Morten Søndergaard. Han bor i Italien på et bjerg et par timers kørsel fra Volterra, hvor der ligger et nedlagt psykiatrisk hospital. Bogen indeholder Mortens fotos fra hospitalet og digte. Bogen har også Mortens oversættelse af tekster Fernando Oreste Nannetti, som boede på hospitalet i årtier og som skrev en halvfjers meter lang bog af sten på hospitalets mure. Nannetti kaldte sig selv NOF4. Hans tekster er strømmende kaskader af tal, navne, afstande, farver, grundstoffer, lande, byer, astrologiske termer, kendetegn på hans familiemedlemmer, blandet med smukke poetiske betragtninger.
I 2022 var jeg så heldig at få lov til at samarbejde med Morten, Figura Ensemble og sopran Julie MeeRa om at skrive musik til nogle af Nannettis tekster og uddrag af Mortens digte.
Medvirkende:
Anna Klett (klarinet)
Jesper Egelund (kontrabas)
Frans Hansen (percussion)
Julie MeeRa (vokal)
Morten Søndergaard (tekst /oplæsning)
NOF4 er et møde mellem lyrik, poesi og musik.
Værket NOF4 består af vekselvirkning mellem oplæste sekvenser af Nannettis tekst hvor musikken skaber rum om teksterne, og komponerede stykker hvor tekst fra Mortens digte indgår. Stykkerne er komponeret med improvisatorisk frihed da Figuras musikere netop holder af at lege i feltet mellem frihed og struktur.
Værkets form er inspireret af mure – og åbninger. Konkret såvel som en metafor for sindet. Hospitalets mure og åbne døre, sindets mure og åbne vinduer .. eller portaler hvortil verdenen udvider sig. Hvordan det ‘gale’ som fra et normativt perspektiv bliver dømt som ‘sygt’, også indeholde ren og ugribelig inspiration fra andre dimensioner, som er smuk og meningsbærende på sine egne præmisser ?
Værket NOF4 blev uropført på Figuras årlige festival med Morten Søndergaard på oplæsning af Nannettis tekster.
Nannetti tekst uddrag:
“….Violet. Indenfor ude. Betragtning med stjerne. Tør falk. Trafiklys. 1870. Sachsen. Reggina. Corazzi Eleonora. Y-formet næse, smal mund. Corazzi Eleonora. Y-formet næse, bred mund. Skuespiller. Venstre øre. Ærlig mekaniker. Wien. Frugtbarhedskirtel. Corazzi Nannetti Fernando. Bred mund, Y-formet næse. Fusion. Opsendelse: 1939..
…Som en fri sommerfugl er jeg, og verden er min, og jeg får alle til at drømme. Lys og lyd har samme interferens og bølgelængde som elektriske kanoner og jorden og raketter og kalibre. 120 kilometer Ital C · · 220 kilometer. 22.000. 320 kilometer. 32.000 kilometer. 40.000 kalibre. 432 kalibre og elektromekaniske undervandsbåde. Industri. Kilometer. 50432.
Forstærkeren er en måde at modtage det stetoskopiske fjernsyn og fjernsynsapparatet. Maskinen er både filmkamera og projektion. Telebiografen. Film g X 16 34 74. Millimeter er modtagelsen og transmissionen og våben ved hjælp af kvadranten og af radar ved naturlig påvirkning. Hvis I ser os, er I forbindelse med hele verdenen. Bølge. Sonar. Radio. Radarantenne. Magnetisk. Katodisk med koaksialkabel og elektroteknologi.”